Kender du det at føle sig lille i universet, helt alene og gør sig afhængig af de tanker/følelser, der er tilstede lige der?
På mig virker det sammentrækkende i min krop at have disse følelser, og jeg går lidt i forsvars situation, spiser mad, der ikke nærer min krop, ikke fordi jeg har behov for det, blot fordi jeg vant til at gøre det i de situationer!
Hvad sker der helt præcis når jeg lader min krop gå i stå, ved at vælge at fungerer udfra mine følelser og tanker om at jeg er alene og lille i universet?
Min krop bliver tung, trist og temmelig meget "sucker" for drømme mig væk fra tilværelsen. Kender du det?
Tror vi fleste støder på den følelse, blot er det ikke virkelighed, min virkelige styrke i at mig. Det er en overbevisning, som er blevet en vanemønster som jeg har troede var min. Ja, nogle gange tror jeg da at jeg ejer den og vil ikke af med den igen, den er simpelthen blevet så signifikant at den er vigtig i mit liv! Kender du det, at forsvare noget som faktisk ikke er virkeligt din energi.
Når det sker, så bruger jeg denne simpel teknik ved at gentage denne sætning i fuld bevidsthed om at tanker/følelser er energi og kan forandres: "Det er en interessant synsvinkel jeg har - jeg har den synsvinkel" og bliver ved at gentage den sætning indtil energi slipper i mig.
Mine tanker/følelser er ikke andet end energi, ofte gamle energi eller energi jeg har opsnappet fra andre, fået fortalt af andre som jeg har taget ejerskab på. Hvorfor vælge at have den gamle og tunge energi i min krop, når det ikke er min?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar