mandag den 18. februar 2013

Baby, snak energi med mig og jeg er din!


Hvad nu hvis din krop snakkede det sprog der hedder energi, er en vibration og du ikke kan oversætte det, eller kan forstå det? 
Hvad nu hvis andre kroppe også snakker energi? Hvordan vil du omfavne den vibration din krop eller andre kroppe sender til dig ubevidst eller inviterer dig til at blive?
Har du lært, købt, læst, fundet ud af eller fået fortalt at du skal beskytte dig og helst forsvare dig mod den snak af energi, som din krop søger med andre kroppe og dig selv? 

Jeg har ikke skrevet et par dage på bloggen, så  efter 10., 11. og nu 12. dagen har været fyldt med en summen over de interessante synsvinkler på min krop, jeg mærkede i sidste uges løb, da temaet har været det samme! 
Oooooh, baby hvor har min krop snakket energi - oooh, baby hvor har jeg været i forsvar og prøvet at beskytte mig selv!

Jeg blev virkelig bevidst om at hvor meget jeg egentlig opsnapper andres energier og begynder ubevidst at forsvare mig imod dem ved at blive irriteret, vred, prøve at forstå hvad der egentlig skete eller fortælle den anden hvad den skal gøre. Min krop tydeliggjorde det ved at blive træt og sammentrækkende, som var jeg var blevet 100 år på en nat. 

Takker alle de mennesker der har bidraget i ugens løb, som har lært mig at sænke endnu mere mit forsvar, være mig og modtage energi uden at blive energien eller lave en tilknytning til den. Det er fantastisk! 

Som sensitiv lærer du at du kan forsvare eller beskytte dig mod dårlig energi, når vi definerer energi som dårlig eller forkert fortæller vi i princippet at vi er forkerte eller andre er og det bidrager ikke til bevidstheden om hvem vi er!

Vi laver i stedet for en tilknytning til værdien: dårlig eller forkert! En enten/ eller synsvinkel, der polariserer os i vores skyttegrave og er en meget interessant synsvinkel, der i mit univers kan forvandles til modtaglighed og væren!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar