fredag den 22. februar 2013

Stop med at forsvare din krop - 16 dag!


Idag har hele mit univers drejet sig om, hvad vil der egentlig ske, hvis vi alle stoppede med at forsvare os selv gennem vores krop. 
Ja, hvad mener jeg egentlig, ofte forsvarer vi vores krop ved at overspise, spise usund mad, have smerter eller spændinger, ikke mærke noget i kroppen, spise ingenting, ikke være tilstede i vores krop, blive i vores komfortzone eller lave hundrede ting på en gang for at leve op til et billede i vores hoved på hvordan vi er! 

Jeg har selv i mange år placeret mig selv i en komfortzone, enten ved at gentage det jeg plejer at gøre eller holde mig aktiv hele tiden, begge dele  er interessante måder at gribe livet an på, hvor du ikke mærker dig selv i dybden og suser derud af i et højt eller lavt tempo med at lave noget som jeg egentlig ikke have hele mit hjerte med i, hvilket gjorde at jeg egentlig rendte rundt, var trist og kedede mig indeni, fordi jeg ikke blev stimuleret som jeg egentlig havde brug for. 

Heldigvis vælger jeg helt anderledes idag, ved at mærke min krop, hvad den har lyst til og hvad der kan bidrage til mit liv gennem min krop. Min krop er meget tydelig og jeg ved at når jeg kobler hovedet på, fordi det var jeg vant til i mit hamsterbur for at forstå det der sker, bliver sagt eller for at lave en lille konklusion, så bliver jeg forvirret, fordi det skaber en anden vibration i min krop, som ikke er i samklang med min krops grund energi vibration. Det fjerner mig fra det jeg egentlig ønsker mig, der skal ske! 

Hvad vil der virkelig ske, hvis alle turde mærke og spørge vores krop, hvad den har brug for? Ofte er det jo vores hoved vi spørger og svaret er ofte ikke så interessant fordi det svar har med at fastholde i hamsterburet (forsvar) og skaber en energi tilstand, der ikke altid gør dig glad eller lykkelig. 

Husk at spørge din krop, hvad der bidrager til den af mad og mennesker, vær ærlig overfor dig selv, slip dit forsvar og gør det du fornemmer eller sanser - altså kun hvis du vil være glad i din krop!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar